To års tjeneste som dirigent
Torsdag den 21.02.2019, afsluttede jeg min tjeneste som chefdirigent for Studenterrådet ved Aarhus Universitet. To år som først 1. dirigent og siden chefdirigent blev afsluttet med en fornem præstation af min efterfølger. Dette indlæg tjener som et inspirationskatalog over nogle af de indsigter, som jeg har draget gennem min tid som dirigent, og som din organisation vil kunne drage nytte af.
Da jeg første gang trådte ind ad døren til den studenterpolitiske verden var det uden den fjerneste fantasi om, hvilken størrelse studenterpolitik er. Siden er adskillige timer brugt på frivilligt arbejde og erfaringsdannelse, ligesom jeg har stiftet bekendtskab med nogle af de flinkeste, mest alsidige og velsagtens også mest forskellige personer. Personer der har leveret dyrebare inputs til at blive bedre som dirigent, men som jeg først og fremmest har delt gode (og til tider udfordrende) stunder med.
At være en god dirigent er ikke ligetil. Studenterrådet ved Aarhus Universitet er en traditionsrig organisation med +20 siders vedtægter, diverse forretningsordener mv. Alt sammen dikteret af 6 årlige møder á 3-5 timers varighed med 30-45 deltagere, hvis uddannelser spænder over filosofi, uddannelsesvidenskab, fysik og økonomi til ingeniørstudier m.fl. Alt i alt en organisation der kræver, at man sætter sig ind i diverse forkortelser, procedurer og tolkningskrævende bestemmelser.
Det er da heller ikke helt ligetil. Ofte hjælpes man på vej af tidligere års praksis, men snart sagt lige så ofte hjælper god forberedelse og evnen til at træffe hurtige beslutninger med at minimere problemernes omfang. Og problemer, eller udfordringer (som jeg ynder at kalde dem), har der været nok af. At være dirigent kræver et konstant fokus. Selv kl. 21:30 efter mange timers arbejde med studie og forberedelse, skal du have kontrol over forsamlingen, emnet og proceduren. Jeg er sikkert mere pessimistisk end de fleste mødedeltagere mht. mine præstationer, men jeg bilder mig selv ind, at det er et forsøg på at blive en bedre dirigent.
At være dirigent kræver et godt organisatorisk kendskab, overblik over dagsordenen såvel som hvilke emner, der kan være uenighed omkring – kort sagt: Du skal have en finger på pulsen. Ofte vil du som dirigent stå over for mere eller mindre modstridende interesser. Du skal overholde tidsplanen, men du skal samtidigt give plads til, at deltagerne kan føre en konstruktiv diskussion. De mest effektive møder er de møder, hvor mødedeltagerne på forhånd har afklaret deres position og argumenter, men ofte er det nødvendigt at give parterne mulighed for at genoverveje, hvordan eventuelle divergerende synspunkter kan vendes til en aftale. Det er i den henseende vigtigt at give betænkningstid, når nye pointer bringes på banen. Et andet centralt aspekt er at kunne konstruere rammen for en eventuel aftale, hvad enten dette kræver at nogle punkter bringes op som en del af en pakke eller som selvstændige dele. Diskussionen er således ikke blot formalia, der skitserer forskellige parters holdningsforskelle. Diskussionen kan bringe nye perspektiver på emnet og potentielt flytte stemmer. Diskussionen afkræver således menneskekendskab. Vi er alle vidt forskellige personer. Nogle siger tingene lige ud, andre pakker udsagn diplomatisk ind, mens stadigt andre skal aflæses og ikke nødvendigvis foretrækker at fremføre synspunkter for en større forsamling. Som dirigent er det dit ansvar at sikre, at parterne finder samtaleklimaet favorabelt.
Mange hensyn skal altså tages. At vægte forskellige hensyn er en balancegang og bestemmes i høj grad af, hvilket miljø man som dirigent befinder sig i. I nogle forsamlinger er der en høj grad af fleksibilitet, bred inddragelse af medlemskredsen og liden fokus på formelle regler. I andre organisationer er rammerne i høj grad udstukket på forhånd. Talerne har meldt sig på forhånd, emnerne er dikteret, taletiden følges minutiøst osv.
Hvad byder fremtiden på?
At undlade at genopstille som chefdirigent er først og fremmest en vemodig oplevelse. En masse fantastiske oplevelser er gennemlevet de seneste to år. Men valget åbner op for nye og fantastiske oplevelser. Der frigøres timer til at tage sig af det let forsinkede studium, og der åbnes muligheder for at deltage som dirigent andetsteds – for blot at nævne to muligheder. Bemærk gerne sidste del. Hvervet som dirigent, er et særdeles interessant et, hvorfor jeg med glæde lytter til tilbud om at blive dirigent til generalforsamlinger, mødeleder til diverse møder eller lignende roller, hvor jeg på anden vis kan bidrage med mine organisatoriske erfaringer.
Imens jeg afslutter min tjeneste i Studenterrådet ved Aarhus Universitet, ønsker jeg medlemmer, aktive og alumner alt godt fremadrettet. Mit ønske har været ikke at danne/udtrykke bestemte holdninger. Jeg har i mange år udset mig centraladministrationens neutralitet som en kerneværdi. Politiske organisationer vil altid være politisk ladet, upåagtet bestemmelser om ideologisk eller partipolitisk uafhængighed, men ønsket om at byde modsatrettede synspunkter velkommen i debatten har stået helt central. Det er ikke mig som dirigent, der skal mene noget. Det er mig som dirigent, der skal sikre dig muligheden for at ytre dine synspunkter. Ønskes min holdning tilkendegjort står det frit for at anmode om denne, men dirigentens fornemmeste rolle er at sikre mødedeltagerne en fair fordeling af taletid, et godt samtaleklima og en konstruktiv dialog.
Man kan næppe tale om at blive uddannet som dirigent, men spørgsmålet er så, om jeg blot har udstået min værnepligt som dirigent? Svaret kender jeg knap nok selv, men en ting er sikkert: Jeg betragter mig som dirigent. Jeg byder høj som lav muligheden for at fremføre synspunkter i overensstemmelse med de regler, som forsamlingen har tegnet. Jeg værner om reglerne, samtidigt med at jeg aktivt søger at give bud på, hvordan disse kan udformes mest hensigtsmæssigt ift. forsamlingens ønsker. Regler er (med enkelte undtagelser) ikke hellige; de kan laves om. Evnen til at finde en løsning, der tilgodeser forsamlingen, organisationen og retssikkerheden er vanskelig, men desto flere vedtægter, forretningsordener mv. jeg ser igennem, desto mere sikker er jeg på, at regler ikke behøver at være forsamlingens største hæmsko.
At være dirigent giver et unikt indblik i en verden, hvor uforudsete hændelser skal håndteres med kort varsel, men hvor man ikke skal være bange for at indrømme, at man har begået fejl. Spørgsmålet er ikke, hvordan vi undgår fejl. Spørgsmålet er, hvordan vi minimerer antallet og deres betydning. Hvervet som dirigent er af ovenstående årsager et særdeles interessant erhverv. I en verden hvor opgaverne skal løses stadigt hurtigere og med inddragelse af stadigt flere interessenter, anser jeg desuden hvervet som dirigent for særdeles vigtigt.
Nogle gange behøves en dirigent. Andre gange behøves flere. I Studenterrådet ved Aarhus Universitet udgør tre dirigenter Dirigentinstitutionen. Nogle vil mene, at det er for mange, men selv har jeg haft stor gevinst af at kunne sparre med ligesindede. Opgaven som dirigent bliver let tidskrævende, hvorfor man i frivillige organisationer kan have gavn af at tilknytte flere dirigenter, der kan supplere hinanden.
En stor tak skal i naturlig forlængelse slutteligt lyde til de meddirigenter, aktive i Studenterrådet samt andre, der har hjulpet mig til at blive en bedre dirigent.
Har du spørgsmål eller øvrige henvendelser, hører jeg gerne fra dig via contact@kristianklausen.dk
You must be logged in to post a comment.