Uddannet dirigent?

To års tjeneste som dirigent

Torsdag den 21.02.2019, afsluttede jeg min tjeneste som chefdirigent for Studenterrådet ved Aarhus Universitet. To år som først 1. dirigent og siden chefdirigent blev afsluttet med en fornem præstation af min efterfølger. Dette indlæg tjener som et inspirationskatalog over nogle af de indsigter, som jeg har draget gennem min tid som dirigent, og som din organisation vil kunne drage nytte af.

Da jeg første gang trådte ind ad døren til den studenterpolitiske verden var det uden den fjerneste fantasi om, hvilken størrelse studenterpolitik er. Siden er adskillige timer brugt på frivilligt arbejde og erfaringsdannelse, ligesom jeg har stiftet bekendtskab med nogle af de flinkeste, mest alsidige og velsagtens også mest forskellige personer. Personer der har leveret dyrebare inputs til at blive bedre som dirigent, men som jeg først og fremmest har delt gode (og til tider udfordrende) stunder med.

At være en god dirigent er ikke ligetil. Studenterrådet ved Aarhus Universitet er en traditionsrig organisation med +20 siders vedtægter, diverse forretningsordener mv. Alt sammen dikteret af 6 årlige møder á 3-5 timers varighed med 30-45 deltagere, hvis uddannelser spænder over filosofi, uddannelsesvidenskab, fysik og økonomi til ingeniørstudier m.fl. Alt i alt en organisation der kræver, at man sætter sig ind i diverse forkortelser, procedurer og tolkningskrævende bestemmelser. 

Det er da heller ikke helt ligetil. Ofte hjælpes man på vej af tidligere års praksis, men snart sagt lige så ofte hjælper god forberedelse og evnen til at træffe hurtige beslutninger med at minimere problemernes omfang. Og problemer, eller udfordringer (som jeg ynder at kalde dem), har der været nok af. At være dirigent kræver et konstant fokus. Selv kl. 21:30 efter mange timers arbejde med studie og forberedelse, skal du have kontrol over forsamlingen, emnet og proceduren. Jeg er sikkert mere pessimistisk end de fleste mødedeltagere mht. mine præstationer, men jeg bilder mig selv ind, at det er et forsøg på at blive en bedre dirigent.

At være dirigent kræver et godt organisatorisk kendskab, overblik over dagsordenen såvel som hvilke emner, der kan være uenighed omkring – kort sagt: Du skal have en finger på pulsen. Ofte vil du som dirigent stå over for mere eller mindre modstridende interesser. Du skal overholde tidsplanen, men du skal samtidigt give plads til, at deltagerne kan føre en konstruktiv diskussion. De mest effektive møder er de møder, hvor mødedeltagerne på forhånd har afklaret deres position og argumenter, men ofte er det nødvendigt at give parterne mulighed for at genoverveje, hvordan eventuelle divergerende synspunkter kan vendes til en aftale. Det er i den henseende vigtigt at give betænkningstid, når nye pointer bringes på banen. Et andet centralt aspekt er at kunne konstruere rammen for en eventuel aftale, hvad enten dette kræver at nogle punkter bringes op som en del af en pakke eller som selvstændige dele. Diskussionen er således ikke blot formalia, der skitserer forskellige parters holdningsforskelle. Diskussionen kan bringe nye perspektiver på emnet og potentielt flytte stemmer. Diskussionen afkræver således menneskekendskab. Vi er alle vidt forskellige personer. Nogle siger tingene lige ud, andre pakker udsagn diplomatisk ind, mens stadigt andre skal aflæses og ikke nødvendigvis foretrækker at fremføre synspunkter for en større forsamling. Som dirigent er det dit ansvar at sikre, at parterne finder samtaleklimaet favorabelt.

Mange hensyn skal altså tages. At vægte forskellige hensyn er en balancegang og bestemmes i høj grad af, hvilket miljø man som dirigent befinder sig i. I nogle forsamlinger er der en høj grad af fleksibilitet, bred inddragelse af medlemskredsen og liden fokus på formelle regler. I andre organisationer er rammerne i høj grad udstukket på forhånd. Talerne har meldt sig på forhånd, emnerne er dikteret, taletiden følges minutiøst osv.

Hvad byder fremtiden på?

At undlade at genopstille som chefdirigent er først og fremmest en vemodig oplevelse. En masse fantastiske oplevelser er gennemlevet de seneste to år. Men valget åbner op for nye og fantastiske oplevelser. Der frigøres timer til at tage sig af det let forsinkede studium, og der åbnes muligheder for at deltage som dirigent andetsteds – for blot at nævne to muligheder. Bemærk gerne sidste del. Hvervet som dirigent, er et særdeles interessant et, hvorfor jeg med glæde lytter til tilbud om at blive dirigent til generalforsamlinger, mødeleder til diverse møder eller lignende roller, hvor jeg på anden vis kan bidrage med mine organisatoriske erfaringer.

Imens jeg afslutter min tjeneste i Studenterrådet ved Aarhus Universitet, ønsker jeg medlemmer, aktive og alumner alt godt fremadrettet. Mit ønske har været ikke at danne/udtrykke bestemte holdninger. Jeg har i mange år udset mig centraladministrationens neutralitet som en kerneværdi. Politiske organisationer vil altid være politisk ladet, upåagtet bestemmelser om ideologisk eller partipolitisk uafhængighed, men ønsket om at byde modsatrettede synspunkter velkommen i debatten har stået helt central. Det er ikke mig som dirigent, der skal mene noget. Det er mig som dirigent, der skal sikre dig muligheden for at ytre dine synspunkter. Ønskes min holdning tilkendegjort står det frit for at anmode om denne, men dirigentens fornemmeste rolle er at sikre mødedeltagerne en fair fordeling af taletid, et godt samtaleklima og en konstruktiv dialog.

Man kan næppe tale om at blive uddannet som dirigent, men spørgsmålet er så, om jeg blot har udstået min værnepligt som dirigent? Svaret kender jeg knap nok selv, men en ting er sikkert: Jeg betragter mig som dirigent. Jeg byder høj som lav muligheden for at fremføre synspunkter i overensstemmelse med de regler, som forsamlingen har tegnet. Jeg værner om reglerne, samtidigt med at jeg aktivt søger at give bud på, hvordan disse kan udformes mest hensigtsmæssigt ift. forsamlingens ønsker. Regler er (med enkelte undtagelser) ikke hellige; de kan laves om. Evnen til at finde en løsning, der tilgodeser forsamlingen, organisationen og retssikkerheden er vanskelig, men desto flere vedtægter, forretningsordener mv. jeg ser igennem, desto mere sikker er jeg på, at regler ikke behøver at være forsamlingens største hæmsko.

At være dirigent giver et unikt indblik i en verden, hvor uforudsete hændelser skal håndteres med kort varsel, men hvor man ikke skal være bange for at indrømme, at man har begået fejl. Spørgsmålet er ikke, hvordan vi undgår fejl. Spørgsmålet er, hvordan vi minimerer antallet og deres betydning. Hvervet som dirigent er af ovenstående årsager et særdeles interessant erhverv. I en verden hvor opgaverne skal løses stadigt hurtigere og med inddragelse af stadigt flere interessenter, anser jeg desuden hvervet som dirigent for særdeles vigtigt.

Nogle gange behøves en dirigent. Andre gange behøves flere. I Studenterrådet ved Aarhus Universitet udgør tre dirigenter Dirigentinstitutionen. Nogle vil mene, at det er for mange, men selv har jeg haft stor gevinst af at kunne sparre med ligesindede. Opgaven som dirigent bliver let tidskrævende, hvorfor man i frivillige organisationer kan have gavn af at tilknytte flere dirigenter, der kan supplere hinanden.

En stor tak skal i naturlig forlængelse slutteligt lyde til de meddirigenter, aktive i Studenterrådet samt andre, der har hjulpet mig til at blive en bedre dirigent.

Har du spørgsmål eller øvrige henvendelser, hører jeg gerne fra dig via contact@kristianklausen.dk

Dirigentinstitutionen i Studenterrådet ved Aarhus Universitet, 2018.

Kærlighedens, demokratiets og økonomiens samlingssted – Venedig

Venedig forener kærligheden, demokratiet, økonomien og kulturen i en stor symbiose. Bag facaden skjules dog flere kritiske blikke – er den nuværende model bæredygtig, og hvordan sikrer vi at også fremtidens generationer kan få glæde af byen? Venedig er bestemt et besøg værd, men som med så mange andre tilfælde, bør besøget bakkes op af en refleksion over, hvordan vores aftryk påvirker det, som vores forfædre (ofte gennem generationer) har opbygget.

Glæder og trusler

Lad mig slå det fast fra begyndelsen: Venedig er en dejlig by. Byen samler os i behagelige omgivelser uden hverdagens vante stress og jag. Venedigs, til tider, smalle gader, behagelige kanaler og smukke broer fremstår som en idéel model for et romantisk ophold, hvor man kommer hinanden ved. Hotellerne ud til kanalerne, solnedgangen, aftenlyset og en god middag kan lokke os alle. Venedig er et virkelig unikt sted. Foruden at være på UNESCOs verdensarvsliste, så findes der få steder, hvor en så stor enhed fungerer tilnærmelsesvis upåklageligt til trods for, at køretøjer ikke sådan lige finder vej ind til byens mange seværdigheder, forretninger m.v. Venedig har slet og ret formået at skabe et helt unikt transportsystem til hverdagens mange ture frem og tilbage.

Samtidigt må vi dog ikke glemme, at området trues af mange forhold. Oversvømmelsesfænomenet “acqua alta” har ved flere lejligheder oversvømmet Venedig, ligesom stigende vandstande (evt. forårsaget af klimaforandringer) må forventes at kunne forårsage oversvømmelser hyppigere. UNESCO omtaler desuden nødvendigheden af såvel bæredygtige turismestrategier samt restoration af byen og dens infrastruktur. Jeg har på ingen måde den nødvendige ekspertise til at kommentere på, hvor presserende disse trusler er. Jeg kan blot ved selvsyn konstatere, at disse trusler (blandt andre) kræver effektive løsninger, og at dette arbejde ikke bør negligeres. Når det så er sagt, så skal det atter understreges, at Venedig er en dejlig by, som bestemt er anbefalelsesværdig.

Symbiosen

Venedig byder på smuk arkitektur, god mad og hyggelige stunder, men byen og regionen afspejler på mange måder også den verden, som vi befinder os i. Helt centralt for Venedig står økonomien. Infrastrukturen skal være i orden, idet meget af økonomien cirkulerer gennem kanalerne. Gondolerne, turbådene, (vand)taxaerne og prammene skal alle dele de samme (vand)veje som private både. Gondolerne er på mange måder blevet udtryk for kærligheden og de skønne stunder med de nærmeste. Vi med de nærmeste i et intimt øjeblik, hvor den rolige færd over vandet skaber en helt speciel og afslappet stemning. I de smalle kanaler, kommer vi således helt tæt på hinanden. Nærheden synes desuden ganske perspektivrig. Vi befinder os således i et samfund, hvor sociale medier m.m. på en og samme tid bevæger os både tættere på og længere væk fra virkeligheden. Virkeligheden for gondoliererne er da formentlig også, at det for dem er deres arbejde, og at en del af arbejdet består i, at kunderne skal have en uforglemmelig oplevelse.

Gondolsejladsen må være nøje tilrettelagt, idet priser på 80-100 euro for en sejllads gør gondolerne til et klart symbol for den underliggende økonomiske forretning, som ligger bag de romantiske stunder. Kærlighed er lig penge. Penge er dog ikke alt. Penge genererer kun lykke, i det omfang, hvormed individet kan se et større formål med dem. Penge åbner dog mange døre, hvorfor også Venedigs borgere, administration og politiske ledelse må se et større formål i denne turistindustri. Foruden glæden ved at turister vælger lige netop Venedig som destination, så åbner pengene muligheder for bystyret, borgerne og virksomhederne.

Hele denne økonomi, beskæftigelse og problemløsning skal ses i et større perspektiv. Fra bystyrets konkrete problemhåndtering til Venedigkommissionen (Europakommissionen for Demokrati gennem Lov) ligger et stort politisk system. Den politiske og administrative elite synes ofte udskældt hos den brede befolkning. Det er dog vigtigt, at vi formår at se ud over de kritikpunkter, som der undgåeligt måtte være. Intet system er perfekt, men med fælles opbakning kan vi komme langt. Grundet det begrænsede kendskab til Venedigkommissionen ønsker jeg at sætte særligt fokus på denne. I en verden, hvor politiske ledere søger så frie tøjler som muligt, synes det særdeles vigtigt at have en demokratisk vagthund. Som en del af Europarådet forholder Venedigkommissionen sig til de demokratiske (og antidemokratiske) tiltag, som foreslås, vedtages og/eller gennemføres i de 47 medlemslande såvel som i andre dele af verden. Kommissionen udarbejder jævnligt kommentarer til diverse forslag til forfatningsændringer m.v. Således som det er sket ifm. forslagene til forfatningsændringer i Tyrkiet og Venezuela.

Danmark mærker langt hen ad vejen ikke det store til demokratiske spørgsmål, men det er særdeles vigtigt ikke at falde i søvn. Det politiske sammenhold om grundlæggende regler og demokrati er ikke lige så fundamentalt alle steder, og flere steder kommer ændringer som en trold af en æske. Venedigkommissionen samler eksperter fra hele verden for at værne om demokratiet. Hvert år mødes denne større forsamling til flere plenarforsamlinger i mødelokaler i “Scuola Grande di San Giovanni Evangelista”. Efter lukketid vidner kun indgangsportalen til gården om, at netop dette sted spiller en betydelig rolle. Som en samfunds- og institutionsinteresseret borger, giver det en fantastisk fornemmelse at tænke på, hvordan alverdens landes repræsentanter mødes for at beskytte vores grundlæggende menneskerettigheder i disse lokaler.

Forventninger, planlægning og oplevelsen

Nogle påskønner det spontane, andre værdsætter forventningens glæde på baggrund af (eventuel intens) planlægning. Venedig har meget at byde på, hvorfor en fleksibel plan let kan være gavnlig. Alt efter interesse kan diverse oplevelser have interesse, hvorfor jeg lægger op til, at man selv undersøger, hvad der kunne finde ens interesse. Venedig har dog noget for enhver. Én dag kan hurtigt gå, men man bør bestemt unde sig selv at se dette UNESCO-beskyttede område. Side op og side ned kan der berettes om Venedigs rolle i vort samfund, Venedigs arkitektoniske perler, natur og miljø, kunsten i Venedig eller noget helt femte. Dette indlæg afsluttes dog med billedserier fra Venedig, Sirmione og Chioggia (af nogle kaldet ‘Lille Venedig’). Sirmione er beliggende på spidsen af en tange i den sydlige del af Gardasøen, mens Chioggia ligger syd for Venedig og udgør den sydlige ende af ‘lagunen’.

Sirmione

Chioggia

Sorry, there are no polls available at the moment.

Når kultur og historie mødes – refleksioner over Røde Orm, kunsten og historiefortællingen.

Røde Orm er en vikingeforestilling opført af Det Kongelige Teater i anledning af, at Region Midtjylland i 2017 er europæisk kulturhovedstad. Klods op ad Moesgaard Museum indtager professionelle såvel som frivillige rollerne som vikinger, munke og engelske livvagter. Fortællingen tager udgangspunkt i bestræbelsen på at opnå et rigt liv (socialt som privat), herved behandles altså også nutidsrelaterede problemstillinger. Alligevel formår Det Kongelige Teater på fin vis at inddrage humor samt at sætte fokus på historien om vikingerne, kærligheden og nytænkning.
 
Nytænkning har været det centrale budskab med hele Aarhus 2017. Det er derfor en fornøjelse at se, at Det Kongelige Teater tager budskabet til sig og præsenterer sine kvaliteter uden for vante rammer med anvendelse af hele rummet omkring Moesgaard Museum. Forestillingen er glimrende underholdning i smukke omgivelser, men vigtigst af alt bør forestillingen skabe opmærksomhed på det samspil, som kulturen har med historiefortællingen. Historien forstås meget forskelligt, og der er vidt forskellige opfattelser af, hvor interessant historiefortællingen er. Ikke desto mindre må et centralt aspekt for at udvikle os som mennesker, samfund og verden være, at vi tager udgangspunkt i historien.
 
Hvad gjorde vi godt? Hvad er vi knap så stolte af? og hvordan kan vi tage ved lære af fortiden? Disse spørgsmål er blot få af mange, der knytter sig til historiefortællingen, som enhver anden evaluering. Det Kongelige Teater leverer med forestillingen et fornuftigt udgangspunkt for at lære mere om vores fortid. Såvel ”Røde Orm” som ”Historien om Danmark” vækker manges interesse for vores fælles fortid. Vigtigt må det dog være, at interessen ikke begrænses til disse fiktive og/eller overfladiske populærfortællinger. Vi bør fordybe os i emner, som vi finder særligt interessant. Vi bør glædes over den store opbakning, som befolkningen giver disse fortællinger, men samtidigt være passionerede i vores stræben efter at se det store billede og baggrunden for historierne.
 
Kildekritik var et ord der gik igen og igen, da min store drøm var at blive journalist. I dag ser jeg, hvordan kildekritikken, nysgerrigheden, diverse medier og vores samfund gør det muligt at gå i dybden med disse fortællinger. Vi lever i et samfund, hvor det at undersøge tingene nærmere ikke kræver en helt ekstraordinær indsigt. Enhver kan med den rette tankegang, en portion kreativitet og en klar hukommelse gå i dybden med de fortalte historier. Hvad enten man gør brug af internettets mange fortræffeligheder, bibliotekets omfangsrige intellekt, ens sociale omgangskreds eller lignende, så kan vi i dag lære ganske meget om os selv, samfundet omkring os og verden som helhed. Samfundet skænker os muligheden for at se muligheder, hvor der tidligere var betydelige grænser. Dette gavner os såvel i forhold til fritidsinteresser som i vort professionelle virke.

Sorry, there are no polls available at the moment.

Rom – arkitektonisk skønhed og fantastisk mad

Rom er en fantastisk dejlig by. Med alt fra fantastisk arkitektur til fantastisk mad fra de små restauranter rundt omkring i byen, der lokker med ægte italienske klassikere, kan Rom i den grad konkurrere med andre storbyer. Her er en gennemgang af hvorfor Rom er så fantastisk, men også hvad man skal være opmærksom på, inden man træder ud på de brostensbelagte gader.


Af: Kristian Klausen – contact@kristianklausen.dk                –              06-08-2015


De fantastiske bygninger

Meget af Roms skønhed ligger i dens bygninger, monumenter og pladser. Rom er fyldt med fantastiske og nærmest ufattelige bygningsværker. Fra Colosseum i det sydlige Rom centrum, over Victor Emanuel monumentet nogle hundrede meter derfra, for derefter at kunne bevæge sig mod det inderste Rom med monumenter som det gamle tempel Pantheon, Trevi-fontænen, den spanske trappe m.fl. nogle hundrede meter mod vest ligger så endnu flere af disse storslåede bygningsværker i form af Peterskirken, Sant’Angelo slottet og Roms “Hall Of Justice”. Bygningerne og vartegnene er ikke blot unikke hver for sig, de er også et tegn på den storhed, der selv den dag i dag kan betegne Rom. Nok er Rom ikke omgivet af samme magt som for 2000 år siden, hvor byen sammen med Athen og enkelte andre byer nærmest styrede det meste af Europa, Anatolien, de arabiske lande samt Nordafrika, men den viser sig stadigvæk som værende sig stor og magtfuldt. Bygningerne rummer hver sin historie og hver enkelt historie er noget for sig. Historien ville muligvis alene være nok til at lokke dig til Rom, hvis ikke kan bygningernes pomp og pragt samt den skønne mad, varmen og så videre måske.

Billeder af de føromtalte monumenter ses i bunden.

Italiensk mad – dejlig som altid

Rom kan ligesom enhver anden storby byde på mad fra alverdens destinationer, vælger man alligevel at spise mad et sted med ægte italiensk mad, bliver man formentlig ikke skuffet. Maden er mange steder helt formidabel. Fra skønne pastaretter med den bedste pasta til sprøde pizzaer med den perfekte tomatsauce er man næsten garanteret at kunne spise god mad. Hvis ikke førnævnte retter kan friste, kan de fleste restauranter sagtens tilbyde både steaks og traditionelle romerske kødretter. En ting man dog skal være opmærksom på er, at kødretterne sjældent består af store mængder tilbehør. Således skal du ikke blive overrasket over at se en tallerken med en steak og allerhøjest lidt salat til. Kartofler(pomfritter) kan dog flere steder bestilles ved siden af. Priserne er rimelige. Omtrent 8-13 euro(cirka 60-100 kroner) for pasta/pizzaretter, dog kan enkelte retter eller spisesteder være dyrere eller billigere.

Værd at vide før turen går til Rom

Der er en række informationer, der kan være meget brugbare, såfremt man har i sinde at besøge Rom inden for den kommende tid.

  • Billig transport – toge, busser, metroer og tram(sporvogne) tilhørende transportfirmaet Atac kan benyttes med forskellige typer billetter fra en “enkeltbillet” til 1,5 euro(cirka 11 kroner). Denne billet gælder i 100 minutter, hvor du kan rejse med flere toge m.m. såfremt der er behov for det. Det er herudover muligt at købe dags- samt flerdagesbilletter i op til 7 dage. Disse kan benyttes, så meget som ønsket i perioden, hvor billetterne er aktive.
  • Vær varsom i trafikken – ikke alle billister er lige flinke overfor fodgængere. Selvom der eventuelt er et fodgængerfelt foran dig, er det ikke ensbetydende med at billisterne lader dig passere. Snarere tværtimod. Billisterne drøner forbi ved enhver given lejlighed, selv hvis du står og venter. Først når en person eller gruppe går over vejen bremser billisterne. Kører man i bil i indre Rom, skal man ligeledes passe på. Det er ikke unormalt at enkeltpersoner eller grupper passerer en fodgængerovergang ved et lyskryds til trods for, at disse har rødt lys.
  • Mange gadesælgere – som i mange andre storbyer er der mange gadesælgere. Alt fra selfiestænger til tasker bliver solgt fra disse (ofte meget påtrængende) gadesælgere.

Rom i billeder

Herunder følger en række billeder taget i juli måned 2015 fra Rom. Billederne viser store dele af indre Rom herunder en række seværdigheder og monumenter. Trevi fontænen er et af få monumenter, der ikke er inkluderet, da den under besøget i Rom var under restaurering.

Billedernes skarphed er redigeret i programmet gimp. Redigeringen har haft betydning for farverne på billederne, ligesom kameraet ligeledes kan have medført at billederne er blevet mørkere eller lysere end virkeligheden. Et enkelt billede er desuden beskåret let i bunden for at undgå upassende genstande. Ønsker man at se originalbillederne bedes man rette henvendelse ved at skrive en mail til mailadressen contact@kristianklausen.dk.

Billedernes beskrivelser dækker over information indhentet fra denstoredanske.dk, rom-guide.dk, Wikipedia samt viden indsamlet under besøget i Rom.

Nb. Billederne kan ses i fuld størrelse ved at klikke på det enkelte billede.

Sorry, there are no polls available at the moment.

Istanbul – kontrasternes by

Istanbul er ikke kun mødet mellem Vesten og Østen, Asien og Europa og sekularisme versus religiøs indflydelse. Istanbul er mødet mellem forskellige samfundsklasser. Fra det fattigtudseende kvarter i Balat til de rige områder i den mere vestligt udviklede nordlige bydel på Europasiden kulminerende med Istiklal området.


Af: Kristian Klausen – contact@kristianklausen.dk – 22-03-2015


Mødet mellem to kulturer

Når man som dansker tager til Istanbul, vil man (ikke overraskende) møde en noget anderledes kultur, end hvad man er vant til. Ikke alene er madkulturen, med et stærkt begrænset indtag af alkohol og total afståelse fra svinekød, med distance forskellig fra den danske kultur, også områder som kørekultur, holdning til religion og hyggekultur er forskellige fra de danske ditto. Selvfølgelig kan der genkendes elementer af vestlig kultur i Istanbul. Fra skyskrabere til McDonald’s og Burger King. Ligheder med den vestlige kultur er eksisterende. Skal vi alligevel se på, hvad der gør lige netop Istanbul speciel bortset fra dens geografiske placering som vigtig handelscentrum med mulighed for at præge handel i hele Sortehavsområdet, så kan man lige netop kigge på dens historie, borgernes kultur(herunder kørselskultur, handels- og madkultur m.m.) samt de kontraster der mødes lige netop her.

Istanbul er en gigantisk by, der dækker et område på over 5500 km²(jævnfør http://www.ibb.gov.tr/sites/ks/en-US/0-Exploring-The-City/Location/Pages/IstanbulinNumbers.aspx). Til sammenligning kan det nævnes at Istanbul er større end hele Fyn. Oplysningerne i denne artikel er derfor heller ikke nødvendigvis gældende for hele Istanbul, da den kun beskriver dele af områdene omkring Sultanahmet, Eminönü, Balat(den sydlige del af området på den Europæiske side af Istanbul), Beyoglu(den nordlige del af området på den Europæiske side) samt Kadıköy(bydel på den Asiatiske side af Istanbul).

Central by gennem historien

Istanbul blev grundlagt allerede i det Byzantinske rige og har fortsat levn derfra(bl.a. Aya Sofya og Basillicia cisternen). Op gennem osmannertiden agerede Istanbul hovedsæde for politiske beslutninger ved at regeringspaladset, Topkapi, lå i byen(ligger nordøstligt på den sydlige del af området på den Europæiske side ud til Bosporusstrædet). Efter dannelsen af republikken Tyrkiet blev hovedsædet for politiske beslutninger imidlertid flyttet til Ankara. I dag har Istanbul i højere grad en kommerciel rolle ved at en stor del af Tyrkiets økonomi præges af økonomien i Istanbul. Ikke alene har Istanbul et rigt forretningsliv, men store dele af godstransporten til Sortehavsområdet går gennem Istanbul ved Bosporusstrædet.

Istanbuls historie er i det hele taget enorm interessant og værd at nærstudere. Når den ikke yderligere berøres i denne artikel skyldes det et redaktionelt fravalg af alt for tekniske detaljer. Er man interesseret i en uddybet fortælling om Istanbuls historie kan BBC dokumentaren “A Tale of Three Cities” fra 2013 varmt anbefales(Kristian Klausen står alene bag denne anbefaling. Den skal således ikke ses som en anbefaling fra kristianklausen.dk).

Kaos, kaos og atter kaos

Det at Istanbul er en storby afspejler sig i høj grad i logistikken og demografien. Med 12.5 millioner mennesker fordelt på de lidt over 5500 km² skal der et enormt godt struktureret infrastrukturnet til at undgå kødannelse i en eller anden forstand. Det ville muligvis være uretfærdigt at kræve en sådan struktur med en så stor befolkning. Netop derfor skal man forvente en tæt trafik, der, hvis man sammenlignede den med danske forhold, ville fremstå meget kaotisk. Fyldte tramvogne(transportmiddel der vel bedst kan beskrives som en form for sporvogn), biler, lastbiler og busser der snor sig op og ned af de stejle gader samt en totalt proppet bazar. Når man fra sit hotelværelse på tredje sal på Golden Crown Hotel i den sydlige Europæiske bydel kigger ned på den stejle veje og ser lastbiler med centimeters præcision klemme sig forbi parkerede varebiler, personbiler ja sågar busser, da strejfer tanken en: hvordan kan det overhovedet hænge sammen? Det ser da heller ikke helt problemfyldt ud, når der dannes mindre køer op af de stejle gader med biler der ydermere venter på at krydse ind i trafikken. Skiltning er der ikke meget af, så eneste vej frem ad denne kaosfyldte rute må være at tage chancen og/eller håbe på, at den bagvedkommende billist træder på bremsen og lader dig komme frem.

Istanbuls tramlinje og metrosystem er ikke meget bedre, når det kommer til pladsen. Tætfyldte tramvogne og metroer dominerer billedet. Jovist kan der til tider være et ledigt sæde eller to, ligesom du kan være heldig ikke at stå tæt omringet af en menneskeskare, men du skal ikke blive overrasket over tætpakkede offentlig transport. Når du ankommer til Den Store Bazar er du ligeså omringet af mennesker til højre og venstre. Fra den lille pige med sin mor til den ældre herre på en vandpibebar har de alle et ærinde i den gamle bazar.

Tager man til Istanbul skal man altså udstyre sig med tålmodighed og forsigtighed, da man med garanti kan forvente en tætpakket rute rundt i Istanbul hvad end det er med offentlig transportmidler såsom Tramlinjen eller det er en tur i Den Store Bazar.

Æblete og vandpibe

Indrømmet. Det er ikke retfærdigt på baggrund af 6 dages ophold, at karakterisere hele Istanbuls befolkning ud fra ovenstående to nydelsesmidler. Når de så alligevel bruges til at beskrive den gængse borger i Istanbul skyldes det, at der hver dag drikkes ufattelig meget te, ligesom der ryges afsindig meget tobak gennem vandpiberne. Med priser på 3-4 Tyrkiske Lira(omkring 9-12 kr.) for en kop æblete og 17-20 Tyrkiske Lira(omkring 51-60 kr.) for en vandpibe, der snildt kan holde i flere timer(dog efter at have fået tildelt nyt kul undervejs), er det ikke så underligt, at disse nydelsesmidler er flittigt brugte i et samfund, der ikke hælder ligeså mange øl indenbords, som den typiske dansker gør. Krydderier er ligeledes en vigtig ingrediens i tyrkerens hverdag. Talrige krydderiforretninger har placeret sig i Den Store Basar klar til at tage i mod husmoderen eller hvem der nu lige er ude at købe ind til aftensmaden. Netop aftensmaden kunne sagtens bestå af en eller anden form for kebab, döner eller en kasserolle fuld af et mix af kylling, grøntsager m.m. Dette er i hvert fald på menuen på de fleste af Istanbuls restauranter, ligesom fisk og skaldyr også hyppigt ses på restauranternes menukort.

Økonomisk elite versus faldefærdige kvarterer

Når man hører om Tyrkiet som et fremadstormende lande hvad angår økonomien er det ikke helt galt. Tyrkiet har forbedret dets økonomiske situation, hvilket typisk ses i form af offentlige parkanlæg. Omend der ikke er mange parkanlæg i Istanbul, så er de eksisterende parkanlæg i fin stand. Af og til virker det sågar som om, at der spenderes flere penge på parker og andet materiel fremfor de mennesker der bor omkring parkerne. Tager man til området Balat ud til Det Gyldne Horn lidt vest for det kulturelle og historiske samlingssted Sultanahmet vil man opdage den store kontrast der er mellem offentligt/fondfinansierede parker og materiel og privatejet beboelse. Bygninger der under danske standarder ville være tæt på faldefærdige ligger side om side med velrenoverede parker. Ludfattige områder med iturevede tage, ældre miljøsvinske ladbiler og ikke eksisterende fortove gør livet i disse områder til noget, der(bedømt ud fra boligernes ydre) næppe kan give indbyggerne mange chancer for at forbedre deres økonomiske situation. Selve butikslivet i Balat fejler ingenting med en hel gade fyldt med flere bagere, slagtere ja sågar en vinforretning og en elektronikforretning. Når alt håb måske ikke er ude for disse indbyggere skyldes det en vis optimisme, der kan findes i den næste generation. Vælger man at slå et smut forbi Balat, vil man kunne støde ind i en flok børn. Disse børn kan være nogle af de børn, der gladeligt overgav en buket blomster til den gruppe, jeg(Kristian Klausen) var med i Balat. Smilende og insisterende mødte de venligt disse mærkelige vesterlændinge fra det lille land i nord, Danmark.

Som diametral modsætning til dette faldefærdige område er der de velstående områder i nord. I Istiklal området er der den ene butik efter den anden. Store internationale brands har rykket ind på det, der vel kan beskrives som Istanbuls strøget. Konsulater er ligeledes beliggende i dette område som tegn på den velstand, der præger området. Kommer man til Istiklal området som det eneste, vil man formentlig ikke ane, at der findes en mørkere side af Istanbul. Man skal dog ikke langt uden for den centrale kerne, før kvartererne bliver mørkere, mere dunkle og faldefærdige.

Istanbul – en interessant by for den kulturinteresserede borger

Skal der gives en overordnet bedømmelse af Istanbul som sted, vil det nok blive til noget i stil med: Er du interesseret i sammensætningen af befolkningen, de diametrale modsætninger, den historiske baggrund og den anderledes kultur, så vil Istanbul være “the place to be”(stedet du skal være). Er du i højere grad tilhænger af shopping, storbyferie m.m. er der stadig noget for dig, du skal dog være opmærksom på ikke at komme for langt uden for kernen, da der her kan være miljøer, der med undtagelse af en enkelt gade, park eller hovedvej langt fra udstråler shopping og storbyferie.

Nedenfor ses en række billeder fra Istanbul herunder seværdigheder såsom Den Blå Moske, Aya Sofya, Topkapi samt Süleymanie moskeen.

 

 

 

[author] [author_image timthumb=’on’][/author_image] [author_info]Kristian Klausen – indehaver af og administrator på kristianklausen.dk[/author_info] [/author]

Sorry, there are no polls available at the moment.