Day: 3 August 2017

Venedig forener kærligheden, demokratiet, økonomien og kulturen i en stor symbiose. Bag facaden skjules dog flere kritiske blikke – er den nuværende model bæredygtig, og hvordan sikrer vi at også fremtidens generationer kan få glæde af byen? Venedig er bestemt et besøg værd, men som med så mange andre tilfælde, bør besøget bakkes op af en refleksion over, hvordan vores aftryk påvirker det, som vores forfædre (ofte gennem generationer) har opbygget.

Glæder og trusler

Lad mig slå det fast fra begyndelsen: Venedig er en dejlig by. Byen samler os i behagelige omgivelser uden hverdagens vante stress og jag. Venedigs, til tider, smalle gader, behagelige kanaler og smukke broer fremstår som en idéel model for et romantisk ophold, hvor man kommer hinanden ved. Hotellerne ud til kanalerne, solnedgangen, aftenlyset og en god middag kan lokke os alle. Venedig er et virkelig unikt sted. Foruden at være på UNESCOs verdensarvsliste, så findes der få steder, hvor en så stor enhed fungerer tilnærmelsesvis upåklageligt til trods for, at køretøjer ikke sådan lige finder vej ind til byens mange seværdigheder, forretninger m.v. Venedig har slet og ret formået at skabe et helt unikt transportsystem til hverdagens mange ture frem og tilbage.

Samtidigt må vi dog ikke glemme, at området trues af mange forhold. Oversvømmelsesfænomenet “acqua alta” har ved flere lejligheder oversvømmet Venedig, ligesom stigende vandstande (evt. forårsaget af klimaforandringer) må forventes at kunne forårsage oversvømmelser hyppigere. UNESCO omtaler desuden nødvendigheden af såvel bæredygtige turismestrategier samt restoration af byen og dens infrastruktur. Jeg har på ingen måde den nødvendige ekspertise til at kommentere på, hvor presserende disse trusler er. Jeg kan blot ved selvsyn konstatere, at disse trusler (blandt andre) kræver effektive løsninger, og at dette arbejde ikke bør negligeres. Når det så er sagt, så skal det atter understreges, at Venedig er en dejlig by, som bestemt er anbefalelsesværdig.

Symbiosen

Venedig byder på smuk arkitektur, god mad og hyggelige stunder, men byen og regionen afspejler på mange måder også den verden, som vi befinder os i. Helt centralt for Venedig står økonomien. Infrastrukturen skal være i orden, idet meget af økonomien cirkulerer gennem kanalerne. Gondolerne, turbådene, (vand)taxaerne og prammene skal alle dele de samme (vand)veje som private både. Gondolerne er på mange måder blevet udtryk for kærligheden og de skønne stunder med de nærmeste. Vi med de nærmeste i et intimt øjeblik, hvor den rolige færd over vandet skaber en helt speciel og afslappet stemning. I de smalle kanaler, kommer vi således helt tæt på hinanden. Nærheden synes desuden ganske perspektivrig. Vi befinder os således i et samfund, hvor sociale medier m.m. på en og samme tid bevæger os både tættere på og længere væk fra virkeligheden. Virkeligheden for gondoliererne er da formentlig også, at det for dem er deres arbejde, og at en del af arbejdet består i, at kunderne skal have en uforglemmelig oplevelse.

Gondolsejladsen må være nøje tilrettelagt, idet priser på 80-100 euro for en sejllads gør gondolerne til et klart symbol for den underliggende økonomiske forretning, som ligger bag de romantiske stunder. Kærlighed er lig penge. Penge er dog ikke alt. Penge genererer kun lykke, i det omfang, hvormed individet kan se et større formål med dem. Penge åbner dog mange døre, hvorfor også Venedigs borgere, administration og politiske ledelse må se et større formål i denne turistindustri. Foruden glæden ved at turister vælger lige netop Venedig som destination, så åbner pengene muligheder for bystyret, borgerne og virksomhederne.

Hele denne økonomi, beskæftigelse og problemløsning skal ses i et større perspektiv. Fra bystyrets konkrete problemhåndtering til Venedigkommissionen (Europakommissionen for Demokrati gennem Lov) ligger et stort politisk system. Den politiske og administrative elite synes ofte udskældt hos den brede befolkning. Det er dog vigtigt, at vi formår at se ud over de kritikpunkter, som der undgåeligt måtte være. Intet system er perfekt, men med fælles opbakning kan vi komme langt. Grundet det begrænsede kendskab til Venedigkommissionen ønsker jeg at sætte særligt fokus på denne. I en verden, hvor politiske ledere søger så frie tøjler som muligt, synes det særdeles vigtigt at have en demokratisk vagthund. Som en del af Europarådet forholder Venedigkommissionen sig til de demokratiske (og antidemokratiske) tiltag, som foreslås, vedtages og/eller gennemføres i de 47 medlemslande såvel som i andre dele af verden. Kommissionen udarbejder jævnligt kommentarer til diverse forslag til forfatningsændringer m.v. Således som det er sket ifm. forslagene til forfatningsændringer i Tyrkiet og Venezuela.

Danmark mærker langt hen ad vejen ikke det store til demokratiske spørgsmål, men det er særdeles vigtigt ikke at falde i søvn. Det politiske sammenhold om grundlæggende regler og demokrati er ikke lige så fundamentalt alle steder, og flere steder kommer ændringer som en trold af en æske. Venedigkommissionen samler eksperter fra hele verden for at værne om demokratiet. Hvert år mødes denne større forsamling til flere plenarforsamlinger i mødelokaler i “Scuola Grande di San Giovanni Evangelista”. Efter lukketid vidner kun indgangsportalen til gården om, at netop dette sted spiller en betydelig rolle. Som en samfunds- og institutionsinteresseret borger, giver det en fantastisk fornemmelse at tænke på, hvordan alverdens landes repræsentanter mødes for at beskytte vores grundlæggende menneskerettigheder i disse lokaler.

Forventninger, planlægning og oplevelsen

Nogle påskønner det spontane, andre værdsætter forventningens glæde på baggrund af (eventuel intens) planlægning. Venedig har meget at byde på, hvorfor en fleksibel plan let kan være gavnlig. Alt efter interesse kan diverse oplevelser have interesse, hvorfor jeg lægger op til, at man selv undersøger, hvad der kunne finde ens interesse. Venedig har dog noget for enhver. Én dag kan hurtigt gå, men man bør bestemt unde sig selv at se dette UNESCO-beskyttede område. Side op og side ned kan der berettes om Venedigs rolle i vort samfund, Venedigs arkitektoniske perler, natur og miljø, kunsten i Venedig eller noget helt femte. Dette indlæg afsluttes dog med billedserier fra Venedig, Sirmione og Chioggia (af nogle kaldet ‘Lille Venedig’). Sirmione er beliggende på spidsen af en tange i den sydlige del af Gardasøen, mens Chioggia ligger syd for Venedig og udgør den sydlige ende af ‘lagunen’.

Sirmione

Chioggia