Istanbul – kontrasternes by

Istanbul er ikke kun mødet mellem Vesten og Østen, Asien og Europa og sekularisme versus religiøs indflydelse. Istanbul er mødet mellem forskellige samfundsklasser. Fra det fattigtudseende kvarter i Balat til de rige områder i den mere vestligt udviklede nordlige bydel på Europasiden kulminerende med Istiklal området.


Af: Kristian Klausen – contact@kristianklausen.dk – 22-03-2015


Mødet mellem to kulturer

Når man som dansker tager til Istanbul, vil man (ikke overraskende) møde en noget anderledes kultur, end hvad man er vant til. Ikke alene er madkulturen, med et stærkt begrænset indtag af alkohol og total afståelse fra svinekød, med distance forskellig fra den danske kultur, også områder som kørekultur, holdning til religion og hyggekultur er forskellige fra de danske ditto. Selvfølgelig kan der genkendes elementer af vestlig kultur i Istanbul. Fra skyskrabere til McDonald’s og Burger King. Ligheder med den vestlige kultur er eksisterende. Skal vi alligevel se på, hvad der gør lige netop Istanbul speciel bortset fra dens geografiske placering som vigtig handelscentrum med mulighed for at præge handel i hele Sortehavsområdet, så kan man lige netop kigge på dens historie, borgernes kultur(herunder kørselskultur, handels- og madkultur m.m.) samt de kontraster der mødes lige netop her.

Istanbul er en gigantisk by, der dækker et område på over 5500 km²(jævnfør http://www.ibb.gov.tr/sites/ks/en-US/0-Exploring-The-City/Location/Pages/IstanbulinNumbers.aspx). Til sammenligning kan det nævnes at Istanbul er større end hele Fyn. Oplysningerne i denne artikel er derfor heller ikke nødvendigvis gældende for hele Istanbul, da den kun beskriver dele af områdene omkring Sultanahmet, Eminönü, Balat(den sydlige del af området på den Europæiske side af Istanbul), Beyoglu(den nordlige del af området på den Europæiske side) samt Kadıköy(bydel på den Asiatiske side af Istanbul).

Central by gennem historien

Istanbul blev grundlagt allerede i det Byzantinske rige og har fortsat levn derfra(bl.a. Aya Sofya og Basillicia cisternen). Op gennem osmannertiden agerede Istanbul hovedsæde for politiske beslutninger ved at regeringspaladset, Topkapi, lå i byen(ligger nordøstligt på den sydlige del af området på den Europæiske side ud til Bosporusstrædet). Efter dannelsen af republikken Tyrkiet blev hovedsædet for politiske beslutninger imidlertid flyttet til Ankara. I dag har Istanbul i højere grad en kommerciel rolle ved at en stor del af Tyrkiets økonomi præges af økonomien i Istanbul. Ikke alene har Istanbul et rigt forretningsliv, men store dele af godstransporten til Sortehavsområdet går gennem Istanbul ved Bosporusstrædet.

Istanbuls historie er i det hele taget enorm interessant og værd at nærstudere. Når den ikke yderligere berøres i denne artikel skyldes det et redaktionelt fravalg af alt for tekniske detaljer. Er man interesseret i en uddybet fortælling om Istanbuls historie kan BBC dokumentaren “A Tale of Three Cities” fra 2013 varmt anbefales(Kristian Klausen står alene bag denne anbefaling. Den skal således ikke ses som en anbefaling fra kristianklausen.dk).

Kaos, kaos og atter kaos

Det at Istanbul er en storby afspejler sig i høj grad i logistikken og demografien. Med 12.5 millioner mennesker fordelt på de lidt over 5500 km² skal der et enormt godt struktureret infrastrukturnet til at undgå kødannelse i en eller anden forstand. Det ville muligvis være uretfærdigt at kræve en sådan struktur med en så stor befolkning. Netop derfor skal man forvente en tæt trafik, der, hvis man sammenlignede den med danske forhold, ville fremstå meget kaotisk. Fyldte tramvogne(transportmiddel der vel bedst kan beskrives som en form for sporvogn), biler, lastbiler og busser der snor sig op og ned af de stejle gader samt en totalt proppet bazar. Når man fra sit hotelværelse på tredje sal på Golden Crown Hotel i den sydlige Europæiske bydel kigger ned på den stejle veje og ser lastbiler med centimeters præcision klemme sig forbi parkerede varebiler, personbiler ja sågar busser, da strejfer tanken en: hvordan kan det overhovedet hænge sammen? Det ser da heller ikke helt problemfyldt ud, når der dannes mindre køer op af de stejle gader med biler der ydermere venter på at krydse ind i trafikken. Skiltning er der ikke meget af, så eneste vej frem ad denne kaosfyldte rute må være at tage chancen og/eller håbe på, at den bagvedkommende billist træder på bremsen og lader dig komme frem.

Istanbuls tramlinje og metrosystem er ikke meget bedre, når det kommer til pladsen. Tætfyldte tramvogne og metroer dominerer billedet. Jovist kan der til tider være et ledigt sæde eller to, ligesom du kan være heldig ikke at stå tæt omringet af en menneskeskare, men du skal ikke blive overrasket over tætpakkede offentlig transport. Når du ankommer til Den Store Bazar er du ligeså omringet af mennesker til højre og venstre. Fra den lille pige med sin mor til den ældre herre på en vandpibebar har de alle et ærinde i den gamle bazar.

Tager man til Istanbul skal man altså udstyre sig med tålmodighed og forsigtighed, da man med garanti kan forvente en tætpakket rute rundt i Istanbul hvad end det er med offentlig transportmidler såsom Tramlinjen eller det er en tur i Den Store Bazar.

Æblete og vandpibe

Indrømmet. Det er ikke retfærdigt på baggrund af 6 dages ophold, at karakterisere hele Istanbuls befolkning ud fra ovenstående to nydelsesmidler. Når de så alligevel bruges til at beskrive den gængse borger i Istanbul skyldes det, at der hver dag drikkes ufattelig meget te, ligesom der ryges afsindig meget tobak gennem vandpiberne. Med priser på 3-4 Tyrkiske Lira(omkring 9-12 kr.) for en kop æblete og 17-20 Tyrkiske Lira(omkring 51-60 kr.) for en vandpibe, der snildt kan holde i flere timer(dog efter at have fået tildelt nyt kul undervejs), er det ikke så underligt, at disse nydelsesmidler er flittigt brugte i et samfund, der ikke hælder ligeså mange øl indenbords, som den typiske dansker gør. Krydderier er ligeledes en vigtig ingrediens i tyrkerens hverdag. Talrige krydderiforretninger har placeret sig i Den Store Basar klar til at tage i mod husmoderen eller hvem der nu lige er ude at købe ind til aftensmaden. Netop aftensmaden kunne sagtens bestå af en eller anden form for kebab, döner eller en kasserolle fuld af et mix af kylling, grøntsager m.m. Dette er i hvert fald på menuen på de fleste af Istanbuls restauranter, ligesom fisk og skaldyr også hyppigt ses på restauranternes menukort.

Økonomisk elite versus faldefærdige kvarterer

Når man hører om Tyrkiet som et fremadstormende lande hvad angår økonomien er det ikke helt galt. Tyrkiet har forbedret dets økonomiske situation, hvilket typisk ses i form af offentlige parkanlæg. Omend der ikke er mange parkanlæg i Istanbul, så er de eksisterende parkanlæg i fin stand. Af og til virker det sågar som om, at der spenderes flere penge på parker og andet materiel fremfor de mennesker der bor omkring parkerne. Tager man til området Balat ud til Det Gyldne Horn lidt vest for det kulturelle og historiske samlingssted Sultanahmet vil man opdage den store kontrast der er mellem offentligt/fondfinansierede parker og materiel og privatejet beboelse. Bygninger der under danske standarder ville være tæt på faldefærdige ligger side om side med velrenoverede parker. Ludfattige områder med iturevede tage, ældre miljøsvinske ladbiler og ikke eksisterende fortove gør livet i disse områder til noget, der(bedømt ud fra boligernes ydre) næppe kan give indbyggerne mange chancer for at forbedre deres økonomiske situation. Selve butikslivet i Balat fejler ingenting med en hel gade fyldt med flere bagere, slagtere ja sågar en vinforretning og en elektronikforretning. Når alt håb måske ikke er ude for disse indbyggere skyldes det en vis optimisme, der kan findes i den næste generation. Vælger man at slå et smut forbi Balat, vil man kunne støde ind i en flok børn. Disse børn kan være nogle af de børn, der gladeligt overgav en buket blomster til den gruppe, jeg(Kristian Klausen) var med i Balat. Smilende og insisterende mødte de venligt disse mærkelige vesterlændinge fra det lille land i nord, Danmark.

Som diametral modsætning til dette faldefærdige område er der de velstående områder i nord. I Istiklal området er der den ene butik efter den anden. Store internationale brands har rykket ind på det, der vel kan beskrives som Istanbuls strøget. Konsulater er ligeledes beliggende i dette område som tegn på den velstand, der præger området. Kommer man til Istiklal området som det eneste, vil man formentlig ikke ane, at der findes en mørkere side af Istanbul. Man skal dog ikke langt uden for den centrale kerne, før kvartererne bliver mørkere, mere dunkle og faldefærdige.

Istanbul – en interessant by for den kulturinteresserede borger

Skal der gives en overordnet bedømmelse af Istanbul som sted, vil det nok blive til noget i stil med: Er du interesseret i sammensætningen af befolkningen, de diametrale modsætninger, den historiske baggrund og den anderledes kultur, så vil Istanbul være “the place to be”(stedet du skal være). Er du i højere grad tilhænger af shopping, storbyferie m.m. er der stadig noget for dig, du skal dog være opmærksom på ikke at komme for langt uden for kernen, da der her kan være miljøer, der med undtagelse af en enkelt gade, park eller hovedvej langt fra udstråler shopping og storbyferie.

Nedenfor ses en række billeder fra Istanbul herunder seværdigheder såsom Den Blå Moske, Aya Sofya, Topkapi samt Süleymanie moskeen.

 

 

 

[author] [author_image timthumb=’on’][/author_image] [author_info]Kristian Klausen – indehaver af og administrator på kristianklausen.dk[/author_info] [/author]

Sorry, there are no polls available at the moment.